fbpx
16 Apr, 2021
Text Size

Bestyrelsen

 
Bestyrelsen i Danske Korledere:
 
Formand: Niels GræsholmDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Næstformand: Catarina Bosæus
Kasserer: Kasper Beck Hemmingsen (+ Webmaster)Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Medlem: Morten Ahti Lyng
Medlem: Andrea Krüger Holm
 
Suppleanter:
Ann Dybdal Eriksen
Hennie Martinsen
 

Præsentation

 
Niels Græsholm
Jeg bor på Frederiksberg.
Uddannet AM’er fra DKDM med en diplomuddannelse i kordirektion og -pædagogik fra Musikhögskolan i Göteborg. Herudover har jeg en coachinguddannelse og en master i offentlig ledelse.NielsGraesholmFlygel
Jeg har dirigeret mange forskellige typer af kor, både børn, unge og voksne, på mange niveauer og i mange forskellige genrer - klassiske, rytmiske og folkemusikalske. I over 30 år har jeg dirigeret Vokalgruppen Kolorit, som jeg har holdt talrige koncerter med i ind- og udland. Jeg har altid arbejdet med at udvikle kormediet og de metoder og tilgange, man kan ha’ til musikken, sangerne og publikum - f.eks. som det fremgår af Slå Ørene Ud!-hæfterne, som jeg skrev med Svend Rastrup Andersen, og i de talrige arrangementer af alverdens musik, jeg har skrevet.
Herudover er jeg statens Musikskolekonsulent - ansat i Slots- og Kulturstyrelsen - og er studielektor ved Københavns Universitet, hvor jeg bl.a. underviser i korledelse.
Jeg har være medlem i Danske Korledere siden grundlæggelsen af foreningen - altid som medlem af bestyrelsen.
Jeg er også formand for Nordisk Korforum, det nordiske netværk for kor- og dirigentorganisationer, og i den egenskab sidder jeg i bestyrelsen for den internationale korføderation, IFCM.
 
Catarina Bosæus
Jeg bor i landsbyen Bjerager i nærheden af Odder, syd for Aarhus.
Jeg er dog født og opvokset i Sveriges (Uppsalas) rige korkultur. Danmark blev min skæbne; efter et år på Vrå Højskole blev det til en cand. mag. i musikvidenskab og kunsthistorie fra Aarhus Universitet, samt diverse kurser, bl.a. hos Morten Schuldt Jensen og Gunnar Eriksson, min største inspirationskilde. Siden har jeg undervist på universitet, højskole, efterskole, gymnasium og musikskole. catarinab 20
Jeg har dirigeret kor siden 1984, mest voksenkor, på mange niveauer og i forskellige genrer. Mit nuværende kor Odder Voices har jeg haft siden 2007. De svenske sange har altid haft en fremtrædende plads, sammen med jazz og folkemusik. Jeg arrangerer meget af musikken selv. Teksten er vigtig. Vi synger altid om noget - det skal være værd at synge. Og noget nyt og spændende sker, hvis man sætter korsangen sammen med en kreativ brug af rummet, kroppen og selvstændige tekster.
For at udforske dette, stiftede jeg i 2005 Boreas Korteater, et scenisk kor som kombinerede litterære tekster, korsang og kropsteater til original musikdramatik. Syv forestillinger blev det til indtil 2019, hvor jeg gav projektet videre.
Jeg holder meget af at arbejde med amatørkor, hvor almindelige mennesker får deres ugentlige skud sangglæde. Det er dejligt at høre dem give udtryk for deres liv og erfaringer i de sange, vi synger, også i dem, de ikke kender.
Jeg har siddet i bestyrelsen for KOR72 1995 - 98, og kom med i Danske Korlederes bestyrelse i 2014. Jeg er næstformand, og har hidtil været mest engageret i de årlige korlederseminarer. At være korleder er et ensomt job, og det er vigtigt at vi har fælles mødesteder, hvor vi finde inspiration, sparring og fællesskab. Vi skal ‘oplive og oplyse’, give kræfterne til at blive ved.
 
Andrea Krüger Holm
Jeg bor i Aarhus sammen med min mand og vores tre børn. Jeg har været korleder siden 2004. Min baggrund er, at jeg oprindeligt er uddannet cand. mag. i Musikvidenskab og Dansk fra Aarhus Universitet og er senere blevet cand. musicae med hovedfag i Klassisk Korledelse fra Det Jyske Musikkonservatorium.AndreaKrügerHolm Jeg har desuden fordybet mig i sang, anvendt anatomi, stemmerehabilitering og performance på Anne Rosing Instituttet i Hellerup, ligesom jeg har suppleret med adskillige korlederkurser.
Jeg har arbejdet som underviser, sanger, korleder, sangpædagog og sangkonsulent, og arbejder lige nu blandt andet hos Aarhus Musikskole, Sangens Hus, Sangkraft Aarhus og Sangkraft Randers. I oktober 2020 blev jeg ansat som organist med ansvar for Sct. Peders Drengekor og Koncertkor i Randers. Jeg har desuden mit eget firma, hvor jeg underviser i stemmerehabilitering og sangerkropstræning for professionelle sangere og talere. Læs mere på www.revoice.dk.
Jeg synger selv i mange forskellige projektkor i og omkring Aarhus. Blandt andet har jeg sunget i vokalgruppen ENSEMBLE EDGE lige siden det startede i 2016, og er nu gået ind i producentrollen for at understøtte ensemblets professionelle virke. Jeg synger også i en trio, La Loba, hvor vi er tre korledere/sangere, der nørder klang, timing og personligt udtryk på en ganske anden måde, end man kan i et stort kor.
Jeg har været medlem af Danske Korledere siden 2016 og har her fundet det faglige fællesskab, som jeg selv har savnet gennem årene som korleder. Det har ført til det frivillige initiativ Korledercafeer i Aarhus, som jeg i samarbejde med Kristine Poulsgaard Tjørnholm faciliterer, hvor korledere kan mødes og byde ind med forskellige emner, fx Udfordringer ved korlederrollen, Den gode korprøve, Brain brakes og fokussamlere, Opvarmning, Arrangement med mere. Jeg er gået ind i Danske Korlederes bestyrelse, fordi jeg synes, at det er vigtigt, at vi står sammen som korledere, og jeg kan mærke, hvordan det at have et fagligt forum som dette både styrker og inspirerer mig.
 
Morten Ahti Lyng
Bosiddende i Biersted ved Aabybro i Nordjylland. Oprindeligt fra Roskilde.mortenahtilyng
Uddannet Kor- og ensembleleder fra Nordjysk Musikkonservatorium.
Sideløbende med mine korlederstudier tog jeg en PO og er nu også organist og korleder ved Aaby Kirke.Derudover har jeg arbedet med mange forskellige typer kor: børn, voksne, amatører, professionelle. Jeg underviser i korledelese på Aalborg Universitet.
Korlederfaget er ensomt, underbetalt og ofte svært at uddanne sig i. En af de måder vi kan forbedre vores viklar som korledere er via et stært fagligt fællesskab som Danske Korledere. Det vil jeg gerne arbejde for!
 
Kasper Beck Hemmingsen
Jeg bor på Nørrebro i København.
Uddannet Kor- og ensembleleder fra Nordjysk Musikkonservatorium i 2003.KBH2016
Jeg har ledet musikskolekor, ageret korsyngemester, og har arbejdet både med ligestemmige og blandede kor på rigtig mange niveauer. I dag dirigerer jeg Kammerkoret Carmina og UAK (Unge Akademikeres Kor) og underviser i korledelse på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, på Musikvidenskab ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, samt på Sjællands Kirkemusikskole.
Jeg har været medlem af Danske Korledere siden studietiden, kasserer i foreningen siden 2006 og medlem af bestyrelsen siden 2008.
Jeg er med i Danske Korledere, da jeg holder af foreningstanken, demokratiet og fællesskabet, og er en del af bestyrelsen, fordi jeg har lyst til at give os korledere et samlingsted, hvor vi kan mødes, dele viden og erfaringer og hvor alle kan blive inspireret. Nogle af mine største øjeblikke jeg personligt har haft med DKL er de årlige korlederseminarer, og måske endnu mere de nordiske korlederkonferencer. www.k-b-h.dk
 
Ann Dybdal Eriksen
Bosiddende i København sammen med min mand og vores søn. anndybdaleriksen1
Siden 1994 har jeg arbejdet som kordirigent. Jeg er uddannet fra konservatoriet af flere omgange. Først har jeg taget en AM-uddannelse fra konservatoriet i Aalborg, dernæst en 2-årig korpædagogiskuddannelse fra Musikhøjskolen i Göteborg, og mit forløb på konservatoriet sluttede i Odense med en 5-årig kandidatuddannelse i kor-og orkesterledelse. I løbet af de seneste tre år har jeg uddannet mig hos sangpædagogen Anne Rosing i hendes sangmetodik. Her har jeg udviklet min egen sangstemme, og det gør jeg stadig.
Igennem årene har jeg haft kor på alle niveauer. Jeg har lavet kurser for kordirigenter igennem DAM (Dansk Amatørmusik, red.), hvor jeg også har siddet som formand i musikudvalget og tilrettelagt masterclasses for danske kordirigenter.
Mit fokus de seneste par år har været rettet mod kor som sundhedsmiddel. Jeg har været med i et forskningsprojekt under CKV i Odense og Parkinsonforeningen på Fyn, med det formål at finde ud af, hvad sangtræning og korsang kan gøre for mennesker med Parkinson. Endvidere arbejder jeg med mennesker med lungesygdomme. Næste forskningsprojekt jeg hopper ud i er i samarbejde med Scleroseforeningen i København i 2021.
Jeg elsker udvikling både min egen og andres. Jeg elsker, at se ting forme sig og give mening. Jeg har valgt at gå ind som suppleant i bestyrelsen i DKL, fordi jeg ønsker, at være med til at udvikle nye og spændende koncepter for danske korledere.
 
Hennie Martinsen
Bosiddende i Helsingør.
Uddannet på Musikvidenskab, Københavns Universitet. Skrev speciale hos John Høybye om børnekorvirksomhed i Danmark.
Sang i koret Tritonus under ledelse af John Høybye i 1977-1989.
Fortsatte som ikke aktiv sanger og tilkaldeforstærkning til 2016, hvor jeg indtrådte som aktiv sanger igen under Lise Christensen Bjerno og nu under Jakob Høgsbros ledelse.
Synger også i Diabolus under John Høybyes ledelse.
Har undervist på flere musikskoler, men gennem 43 år altid på Hillerød Musikskole i fagene:
Børnekor på forskellige niveauer, Sang, Klaver, Musikteori, Sang, spil og bevægelse. Har gennemført adskillige større og mindre koncerter med kor og orkestre både på musikskolen og udenbys.
Har undervist voksne på Hillerød Musikaftenskole.
Har gennem 16 år ledet voksenkoret: Nivå Musiklaugs Kor.
Har gennem 20-25 år undervist i og gennemført større og mindre musikprojekter på op til 500 børn i folkeskolen.
Er nu gået på efterløn, men har dog i øjeblikket et vikariat som korleder for et junior- og et pigekor i folkekirkeregi.
Underviser en mindre gruppe ansatte på en folkeskole i sang og kor.
Har været med i DKL fra foreningens start, da det er vigtigt for mig med kontakten til andre korledere og med mulighed for horisontudvidelse, større kendskab til forskellige metoder og repertoire, samt andre korlederes og kors virksomhed.
Desuden synes det da ganske naturligt at være med i en faglig forening som udøvende underviser.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kategori: DKL