Korlederseminar 2019
4. - 6. okt. Aarhus Efterskole
Aarhus Efterskole
Brunbakkevej 21
8270 Højbjerg
Fredag d. 4. okt. kl 15.00 (Indtjek fra kl.14.00) -
Søndag d. 6. okt. kl. 16.00
Tilmelding sker via denne --> onlineblanket
Der er ikke meget passion over en passionsfrugt, hvis den ikke er sprængfyldt af kerner.
Den personlige stemme i den kollektive proces - foredrag Malene Bichel Forskellige fællesskabsvisioner og disses sammenhæng med forskellige kunstneriske og procesmæssige visioner .
Det frugtbare fællesskab - samtalesalon Moderator - Malene Bichel |
|
Aarhus U, dir. Jonas Rasmussen - Koncert Aarhus U består af 40 sangere i alderen 15 – 26 år fra det aarhusianske kormiljø. Grundidéen bag Aarhus U er, at samle de dygtigste unge herrer og damer fra hhv. Skt. Clemens Drengekor, Clemens Knejterne, Aarhus Pigekor og EVE (Egå Vokalensemble) for dermed at skabe et eliteungdomskor i Aarhus. Med 40 medlemmer er koret det største ungdomskor af sin slags i Danmark. Siden oktober 2017 ledes koret af Jonas Rasmussen, som overtog dirigentpinden fra korets stiftere Carsten Seyer-Hansen og Birgitte Næslund Madsen. Til koncerten med Aarhus U vil man bl.a. kunne høre dele af det program som skaffede koret en guldmedalje ved European Choir Games i Göteborg 2019 med værker af bl.a. Jake Runestad og Vagn Holmboe. Derefter vil koret synge noget af sit mere rytmiske repertoire med sange af bl.a. The Real Group og Pentatonix. |
|
Korsangernes gode vaner - workshop Jonas Rasmussen Korsang er ikke bare korsang. Korsang er også færdigheder og uddannelse man bærer med sig resten af livet. Begreber som samarbejde, samklang, koordination og ansvar er uundgåelige i en korkontekst. I ungdomskor er det specielt vigtigt at lægge grunden til de gode korvaner som kommer både sangerne og det “voksne” korliv til gode. Ved at gøre sangerne opmærksom på disse vaner, og arbejde systematisk med dem, undgår man at gentage sig selv i en uendelighed med grundlæggende musikalske principper. At give sangerne en række konkrete værktøjer til at blive bedre fremmer både motivationen og sangglæden - unge vil udfordres. Der vil til workshoppen blive givet eksempler på hvordan vi kan arbejde målrettet med korsangernes vaner og deltagerne vil selv blive inddraget i en række øvelser. Jonas Rasmussen er uddannet kordirigent fra University of Cambridge i England og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Efter at være flyttet hjem til Danmark er Jonas nu Folkekirkens Ungdomskors korkonsulent i NORD og sangkonsulent hos Sangkraft Aarhus samt dirigent for Akademisk Kor Århus, Ungdomskoret Aarhus U og Barbershopkoret BarbAros. Han har tidligere været dirigent ved Stockholms Drengekor og Värmlands Nations Kor i Uppsala. I 2014 vandt han Syng Sydfyns konkurrence for unge kordirigenter. Desuden er Jonas ofte engageret som instruktør på kurser rundt om i landet. |
|
Kor og lederskab - foredrag og workshop
Begivenhedsledelse – mellem nodebillede og stillingsbeskrivelse
Lise Christensen Bjerno
Foredrag
Korlederen som leder - oplæg og levende eksempler.
Begivenhedsledelse – hvordan er det interessant i vores verden? Hvordan navigerer du, når du træder ind som leder i en eksisterende kultur? Ledelseskommunikation – bruger du det bevidst, intuitivt, strategisk – og til hvad? Tale, sang, krop, skrift, stemning, lytning. Selvomsorg – er det en luksus, en forudsætning, relevant? Hvor henter du som korleder sparring på dit lederskab? Workshop Kor som fællesskab
Fællesskab som begreb – hvad tror du, din sidemand tænker, fællesskab er? Og hvad med dig selv? ’Det musikalske’ og ’alt det andet’ – to forskellige aspekter, eller to sider af samme sag? At træde ind som leder af en musikalsk begivenhed, af og i et fællesskab - Vi udvælger en case fra det virkelige liv. - Kammersamtale med årvågen og reflekterende lytterskare. Om Lise Christensen Bjerno:
Korleder gennem årtier – for børn, unge, voksne, gamle, sangere og ej.
Altid korsanger. Komponist og arrangør, koncert- og eventskaber. Konservatorieuddannet kirkemusiker. Master i voksnes læring og kompetenceudvikling – hang til diskurs- og magtregimeanalyse. Master i coaching – fokus på lytning, ledelse og læring. Virksomhed ’Dialocus’ – dialogudvikling, ledelse, lytning, læring. Stemme – fra sangerkroptræning. til demokratisk bevidsthed og handlekraft. |
|
EVE, dir. Birgitte Næslund Madsen - Koncert EVE er et århusiansk pigekor med eliteambitioner og med en særlig musikalsk profil, der spænder fra klassiske korværker og europæisk folkemusik til moderne popnumre og musik, der skabes i nuet vha. såkaldt ”soundpainting” (særlig metode til udvikling af improvisationsmusik). Koret er en integreret del af det Aarhusianske talentarbejde for unge sangere og er tilknyttet talentnetværketSangkraft Aarhus. EVE er opstået som et tilbud til særligt sanginteresserede elever ved Egaa Gymnasium, men omfatter i dag også en stor gruppe tidligere elever, sangere som endnu ikke går i gymnasiet, samt sangere rekrutteret fra andre skoler/uddannelser. Koret består af ca. 35 sangere i alderen 16-23 år. |
|
Landskoret, dir. Birgitte Næslund Madsen - Koncert Landskoret er et velsyngende ligestemmigt elitekor på ca. 25 medlemmer i alderen 12-22 år udvalgt blandt dygtige sangere fra landets ligestemmige kor. Landskoret samles til øveweekender ca. seks gange om året og en uge i sommerferien. I 2019 gik sommerturen til Bornholm, hvor koret gav koncerter i Hasle, Nexø og Gudhjem. Koncerter og øveweekender planlægges i hele landet, lige som sangerne kommer fra kirke-, skole- og musikskolekor i hele landet. |
|
Birgitte Næslund Madsen Birgitte Næslund Madsen er uddannet cand. mag i musikvidenskab, engelsk og fransk og er ansat som lektor ved Egaa Gymnasium. Her underviser hun til daglig i musik og engelsk og har været med til at opbygge skolens omfattende musikmiljø fra skolens start i 2005. |
|
Inklusion i praksis - workshop
Ved Kristine Tjørnholm og Sigrid Damsager. Kristine Tjørnholm, som er Oh Kay's daglige korleder, er uddannet AM-er fra Aarhus 2007 med hovedfag i Rytmisk og Klassisk Korledelse samt Rytmik. Har fulgt Børnekorakademiets Efteruddannelse i Fredericia 2017-18. Sigrid Damsager er uddannet kordirigent fra Det Jyske Musikkonservatorium og Kungliga Musikögskolan i Stockholm. Hun har bred erfaring som dirigent for både kor og orkestre og er grundlægger og dirigent for to kor i København: Schola Cantorums Kvindekor og Scola Cantorums Mandskor. Hun er korleder for Frederiksberg Kirkes Pige- og børnekor. |
|
SyngSelected, dir. Tine Fris-Ronsfeld - Aftenunderholdningskoncert |
|
Icebreakers - workshop Tine Fris-Ronsfeld Hun er kendt i det danske og internationale sang- og kormiljø for hendes arbejde som sanger, komponist og kor-arrangør i de prisvindende vokal ensembler Postyr og Vocal Line. Tine har turnéret i Europa, Asien, USA og Sydamerika og optrådt med kunstnere som Bobby McFerrin, Rolling Stones, Tina Dickow, Mads Langer, Rasmus Walther, Hush, TV2, Julie Maria, DJ Static og The Real Group. |
|
Det intelligente kor - fra fællesskab til det fælles skabende - workshop Jim Daus Hjernøe I denne workshop præsenterer Jim sine didaktiske overvejelser og konkrete metoder til at inspirere og træne korsangere i at tage fælles ansvar for den musikalske proces. Konceptet inkluderer pædagogisk og kunstnerisk udviklingsarbejde i korsang, hvor de empiriske undersøgelser fra RAMA Vocal Center i Aalborg (rytmisk korsang) viser, at korsangere qua taktil og kinæstetisk erfaring med musik, udvikler deres musikalske færdigheder, refleksion, kreativitet, interaktion og fællesansvar for den musikalske proces betragteligt. Jim Daus Hjernøe er professor og hovedlærer i rytmisk korledelse på Det Jyske Musikkonservatorium (DJM/RAMA). Han er leder af RAMA Vocal Center Campus Aalborg, der er internationalt anerkendt som et førende europæisk center for rytmisk korledelse, med uddannelser på højeste niveau inden for dette område. Han er desuden supervisor på Nord Universitet (Norge), og været med til at igangsætte uddannelser i rytmisk korledelse på Sibelius Akademiet i Finland, samt på Codarts og Fontys i Holland. Som kunstnerisk leder har han turneret internationalt med sine vokalensembler VoxNorth og RAMA Voices, og flere gange optrådt med Bobby McFerrin (US). Jim har afholdt workshops, seminarer, foredrag og kurser for sangere og dirigenter rundt omkring i Europa, Israel og Asien. |
|
Concert Clemens, dir. Carsten Seyer-Hansen - Koncert Vokalgruppen Concert Clemens er et ambitiøst, klassisk vokalensemble med hjemsted i Aarhus. Ensemblet blev stiftet i 1997 af dets nuværende dirigent, Carsten Seyer-Hansen, og består af 17 rutinerede sangere fra det aarhusianske kormiljø. Vokalensemblet stræber efter at fremføre klassisk vokalmusik med præcision, varme og inderlighed, såvel i Danmark som ved store musikfestivaler, konkurrencer og koncerter på den internationale scene. Ensemblet har desuden et pædagogisk sigte, som udmønter sig i samarbejdsprojekter med såvel etablerede komponister som komponist- og dirigentstuderende. |