Korlederseminardøgn

Helene Stureborg og hendes arbejde med børne- og ungdomskor

12. - 13. april 2024, Aarhus Domkirkes lokaler, Kannikegade 12, 1. sal, 8000 Aarhus C.

Workshopholder: Helene Stureborg

Kor: Aarhus Pigekor og Aarhus U

Læs alt om seminaret her:

 
 
 
Deltagergebyr
Deltagergebyr - ekskl. logi.
Gebyret er 1.400 DKK
Tilmelding senest d. 1. april.
Læg mærke til tidligere frister for booking af logi, samt opnåelse af rabatpris.
 

Rabatter
Hvis du er medlem af Danske Korledere eller en af de andre nordiske korlederforeninger opnår du rabat, hvis du tilmelder dig tidligt.
Ved tilmelding senest den 1. marts får du 800 DKK i rabat på deltagergebyret og betaler blot 600 DKK.
Studerende:
Er du studerende og medlem af Danske Korledere kan du få en klækkelig rabat, hvis du tilmelder dig senest den 1. marts. Sæt kryds ved studerende på tilmeldingsblanketten, og deltagergebyret er på 200 DKK. (Efter den. 1. marts er prisen 1.400 DKK)

I deltagergebyret indgår seminarets workshopper samt følgende måltider:
Fredag: Aftensmad
Lørdag: Frokost
samt kaffe/te, frugt og kage.
OBS: Drikkelse er ikke indbefattet i deltagergebyret.

Logi (senest tilmelding 1. marts)
Du kan bestille logi samtidig med din tilmelding til seminaret.
 
CABINN Aarhus, Kannikegade 14, 8000 Aarhus C
Pris inkl. morgenmad:
Enkeltværelse: 640 DKK, en overnatning
Delt dobbeltværelse: 490 DKK, en overnatning

Hvis du ønsker at dele dobbeltværelse, skal du enten skrive i tilmeldingen med hvem eller acceptere at du får tildelt en tilfældig værelsesmakker.

Tilmelding sker via denne --> onlineblanket

Tilmeldingen er bindende.
Ved afmelding senest 20 dage før seminaret opkræves et gebyr på 50% på den samlede pris.
Ved afmelding 19 og 8 dage før seminaret opkræves et gebyr på 100% af logi og 50% af deltagergebyr.
Sker afmelding mindre end 8 dage før seminaret, opkræves 100 % af af den samlede pris.
Afmelding ved sygdom mindre end 8 dage før seminaret skal følges af lægeerklæring, hvorefter der kan refunderes 75% af den samlede pris.
 

Tidsplan

Fredag d. 12. april  
15:00 -18:00 Workshop med Aarhus Pigekor
18:30 - ?? Middag og socialt samvær
   
Lørdag d. 13. april  
09:30 - 11:30 
Opsamling på gårsdagens workshop samt præsentation af Helene Stureborgs
metodik, praktisk arbejde med deltagerne, fælles refleksion
11:30 - 12:30 Generalforsamling i Danske Korledere med kaffe
12:30 - 14:00 Frokost og tid til netværkssamtaler/gåtur
14:00 - 17:00 Workshop med Aarhus U
17:00 - 17:30 Opsamling på dagens workshop
17:30 Tak for i dag


  

Indhold 
Att sjunga "rigtig musik på rigtigt".
Kom og oplev Helene Stureborg arbejde med børne- og ungdomskor på årets korlederseminardøgn. Hvordan synger man god musik med børn og unge rigtig godt. Det vil Helene Stureborg komme med sit bud på. Vi skal se hende arbejde med de to kor, Aarhus Pigekor og Aarhus U på to workshops og vi vil blive præsenteret for metodikker og praksisorienteret øvelser i forhold til repertoirevalg, indstudering, klang og tonedannelse.
Der vil blive tid til opsamlinger undervejs mellem Helene og seminarets deltagere og midt på lørdagen afholder vi foreningens generalforsamling.
Vel mødt til et forrygende døgn!
 
Mevirkende

Helene Stureborg

Helene har i mere end 30 år arbejdet som kordirigent og musikpædagog på StockholmshelenestureborgMusikgymnasium/Kungsholmens Gymnasium. Skolen er den førende korskole i Sverige for elever mellem 16 og 19 år. Siden 2002 har hun også været dirigent for Stockholms Musikgymnasium Kammerkor. Koret har vundet flere priser ved konkurrencer i udlandet og er højt respekteret. Det blev således inviteret som et af de 24 inviterede kor ved WSCM2020 i Auckland.
Efter at have taget en Master som kirkemusiker ved Kungliga Musikhögskolan (1989), samt Diplom i kordirektion (1993), arbejdede hun som kirkemusiker i Stockholmsk og blev dirigent for Kongl Teknolkören på Kungliga Tekniske Högskolan (1994-2002). Koret opnåede et højt niveau og vandt flere konkurrencer.
I 2011 startede Helene sit eget ensemble, Helene Stureborgs Kammarkör, der har vundet Grand Prix i både Cork Choral Competition i Irland og Grieg International Choir Competition.
I mange år var Helene Stureborg også lærer i korledelse ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og også på forskellige kurser i Sverige og i udlandet, og jævnligt er hun blevet engageret som jurymedlem ved forskellige korkonkurrencer.
Hun har været medlem af Kunstnerisk Råd for Statens Musikverk i perioden 2014-2016 og i 2017 modtog prisen ”Årets körledare”.
Fra januar 2023 startede Helene Stureborg som musikalsk og administrativ planlægningsleder for Sveriges Radiokor.
 

Aarhus Pigekor 

Aarhus Pigekor er for sangere i alderen 13-19 år.
aarhuspigekor3Koret synger primært klassisk kormusik, både det traditionelle og det mere eksperimenterende repertoire – også med koreografi og arbejder ofte sammen med professionelle musikere og orkestre ved koncerter både i Aarhus og resten af landet. Vi har spændende og udfordrende opgaver, høj koncertaktivitet, vi deltager i internationale konkurrencer, koncertrejser og udveksling med andre kor i Danmark og udlandet og skaber minder for livet.
 
aarhuspigekor1I koret har vi fokus på at skabe et stærkt fællesskab omkring vores fælles interesse for korsang og musik, og koret danner grundlag for at udvikle en masse nye venskaber.Vi arbejder med udvikling af den enkelte sanger, og vi har derfor tilknyttet en sangpædagog, som hver sanger møder jævnligt gennem sæsonen. I koret arbejder vi også med grundlæggende musikteori og hørelære, som er integreret i korprøverne. Vi har også fokus på forbindelsen mellem krop, stemme og udtryk og vi arbejder derfor også med koreografi og bevægelse, både til de ugentlige prøver og til workshops med eksterne instruktører.
 
Frem til august 2023 hed koret Det Jyske Musikkonservatoriums Pigekor, men som et led i en større omstrukturering af kor under ledelse af Birgitte Næslund Madsen, blev det tidligere Aarhus Pigekor og EVE slået sammen til kvindekoret SORA (20-30 år) og Aarhus Pigekor er således et nyt, ungt pigekor under opbygning.
Fotograf: Annelie Saks Justesenaarhuspigekor2
 
 

Aarhus U

Aarhus U er et blandet ungdomskor med 40 medlemmer i alderen 15-25 år. Koret holder til i Aarhus Domkirke og ledes siden 2017 af Jonas Rasmussen.
Aarhus U udmærker sig ved at synge både klassisk, rytmisk og folkemusik. Typisk udmønter det sig i koncerter som eksperimenterer med genrer, form og forventninger, og det har ført koret til en række spændende og forskelligartede samarbejder gennem tiden. Bl.a. indspilninger af nye salmer af Marianne Søgaard, ambient kor-crossover med elektronisk musik med Kristoffer Fynbo Thorning og Johannespassionen med Aalborg Symfoniorkester.
aarhusu
Ved flere forskellige lejligheder har Aarhus U gjort sig bemærket internationalt. Senest i november 2023 ved European Choir Games i Norrköping, Sverige hvor koret vandt både kategorien for kirkemusik og kategorien for pop/jazz/show kor. Desuden var Aarhus U det højest scorende kor i hele konkurrencen.
1. december 2023 udgav koret sit første album “Lucia på dansk”, hvor satser fra den mere end 100 år gamle svenske Luciatradition er blevet oversat og bearbejdet til at passe ind i en dansk kontekst. CD’en kan høres her!
 
 
 
 
 
Korlederseminar 2024 er støttet af:
statenskunstfond logo red RGB lil