16 Dec, 2017
Text Size

Information og indhold - Korlederseminar 2013

 
Korlederseminar 2013
København 13. - 14. september

 

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Rosenørns Allé 22
1970 Frederiksberg C

 

 

 

Årets tema:

Kormetodik i forhold til amatørvoksenkor og børne- og ungdomskor

 
Velkommen til Korlederseminar 2013.
Se: Tidsplan (ret til ændringer forbeholdes)

 

Foreningen Danske Korledere indbyder alle til Korlederseminar 2013 med fokus på "Kormetodik i forhold til amatørvoksenkor, børne- og ungdomskor".

 

 

Praktiske informationer

Indkvartering skal I selv sørge for.

Et udvalg af overnatningsmuligheder i København:

WakeUp Copenhagen

Danhostel Copenhagen City

Cabinn, København og Frederiksberg

 

 

 

Tilmelding:

Deltagergebyr:


Medlem af Danske Korledere: 700,-kr (studerende 300,-kr)
Ikke medlemmer 1400,-kr.

I samarbejde med Foreningen Danske Folkekor indbydes korledere for kor i denne forening til at deltage for kr. 700,-

Inkluderet i prisen er: seminaret, koncerter samt kaffe/te, frokost fre.+lør. og middagen fredag aften (drikkelse for egen regning).

 

Tilmelding sker til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeldingsfrist:  1. september 2013

 

Betaling indsættes på foreningens konto:
Danske Bank, Reg.nr: 4620 Konto: 4620518891
Husk at påføre dit navn!

 
   

Indhold:

 

 

Morten Kjær

Bogpræsentation & Repertoiregennemgang.

 

Morten Kjær er sanger og korleder med en Diplomuddannelse fra Det Jyske Musikkonservatoriums rytmiske afdeling.

Han har en fortid i grupperne Basix og Vocal Line og har siden 2005 arbejdet tæt sammen med Malene Rigtrup om projektet Ørehænger.

Siden 2010 har Morten boet i Los Angeles, hvor han bl.a. giver koncerter med vokalgruppen M-Pact og leder koret Top Shelf.

 

På Korlederseminaret vil Morten Kjær præsentere uddrag fra Ørehængers to seneste bog-/nodeudgivelser: "Modern Vocal Music" og "Backwards In Reverse".

Som kursist kan du på egen krop prøve nye metoder til dit korlederarbejde. Du vil desuden lære passager fra Morten Kjær og Malene Rigtrups hæfte med nykomponerede numre arranget for 5-stemmigt blandet kor.

 

Modern Vocal Music er en inspirationshåndbog på engelsk for dig, der arbejder med rytmisk kormusik.

Bogen indeholder idéer, tips og en lang række konkrete øvelser, du kan anvende i dit korlederarbejde. Indholdet kan anvendes med sangere på de fleste niveauer og alderstrin. Og er du selv korsanger, kan du sikkert få glæde af særligt kapitlet om opvarmning.
Vi har bestræbt os på at sammensætte en håndbog med begrænset tekst og i stedet mange konkrete øvelser, der er lige til at bruge. Bogen egner sig godt til ”bo” i tasken, så den nemt kan findes frem under korprøven og anvendes nu og her uden den store forberedelse. Men der er også afsnit, der forhåbentlig kan sætte nye tanker i gang hos dig og dine sangere og dermed medvirke til, at vokalmusikken videreudvikles.
Håndbogen er inddelt i 5 kapitler (120 sider):
1. Opvarmningsøvelser
2. Indstuderingsmetoder
3. Games & ice breakers
4. Kommunikation
5. Vokaludvikling

Modern Vocal Music - Handbook for Choir Leaders

 

Backwards In Reverse er Ørehængers fjerde nodeudgivelse. Hæftet indeholder 5 orignale sange skrevet af Malene Rigtrup og Morten Kjær og arrangeret for 5 blandede stemmer med klaver- eller guitarakkompagnement. 

Sangene er indspillet af den danske vokalgruppe Vox11 (www.vox11.dk) og kan downloades på iTunes og f.eks. bruges ifm. indstudering. Nodehæftet sælges i korsæt.

 

 

 

 

Børnekorsmetodik

Bente Colding-Jørgensen og Det Kongelige Danske Musikkonservatoirums Børnekor

Signe Sørensen

Oplev to danske kapaciteter indenfor børne- og ungdomskor. Bliv inspireret af deres kormetodik.

Bente Colding-Jørgensen og Signe Sørensen vil i arbejdet med DKDM’s Børnekor vise forskellige og ligheder i klassiske og rytmiske metodiske tilgange til korarbejdet med piger og drenge i alderen 10-17 år. Da der netop er optaget nye børn og unge i koret, og det derfor ikke er homogen og sammensunget gruppe, vil det specielt spændende at se, hvordan de forskellige metoder kan hjælpe i processen med at få ensartet klang, rytmik osv.

Og tilgangen vil også være relevant i arbejdet med voksne amatørkor.

 

 

 

 

Universitetskoret Lille MUKO

Lille MUKO

Dirigent: Jesper Grove Jørgensen

Lille MUKO består af nuværende og tidligere musikstuderende samt andre kvalificerede sangere. Sammensætningen af unge, talentfulde musikstuderende og mere erfarne korsangere er en væsentligt medvirkende årsag til, at koret lige siden oprettelsen i 1967 har hørt til blandt eliten af danske kor og har kunnet tilbyde et musikalsk udviklende og socialt attraktivt miljø for korsangere.
En lige så vigtig årsag er, at Lille MUKO gennem tiderne alene har haft fire faste dirigenter, der alle har hørt til deres generations førende kordirigenter: Poul Jørgensen, Tamás Vetö, Kaare Hansen og korets nuværende dirigent Jesper Grove Jørgensen. Denne kontinuitet i den musikalske ledelse har sikret fastholdelse af den udtryksform og klang, som koret er berømmet for.

Dirigent Jesper Grove Jørgensen er kandidat i musikvidenskab fra Københavns Universitet og dirigent fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han debuterede med Tivolis Symfoniorkester i 1975 og har siden haft et omfattende virke som både kor- og orkesterdirigent. Gennem sit mangeårige samarbejde med korene ved Danmarks Radio og ikke mindst som dirigent for Lille MUKO har han især ydet en indsats for udbredelsen af dansk kormusik i ind- og udland. Den danske sang har altid stået centralt i hans virke som kordirigent. Hans og Lille MUKO’s fortolkninger af dette rige repertoire har gennem sin særlige tone – præget især af et tekstnært musikalsk udtryk – gjort koret populært hos et bredt publikum i alle dele af Danmark.

 

 

 

 

 

Bogpræsentation - Opvarming og arbejdet med amatørkor

Niels Bo Emgren, sanger, sangpædagog og korleder.

 

Vi har bedt Niels Bo Emgren om at præsentere den bog han i samarbejde med docent Alice Granum har skrevet. Syng ud Syng op. Til dette formål har vi i samarbejde med Danske Folkekor inviteret Kor Dialis, der vil være hans værktøj i denne præsentation.

Niels Bos primære andel i bogen drejer sig om opvarmning, eller rettere opsyngning, hvilket derfor også vil blive blive omdrejningspunktet ved denne præsentation.

Niels Bo Emgren fortæller: "Som sangpædagog ligger det mig meget på sinde, at korsangere får lov at trække vejret, og at stemmen har gode kår. Derfor vil jeg fokusere på støttebegrebet og vejrtrækning. Det er også vigtigt at skabe en god, ensartet klang, - både på tværs af koret og i hele stemmens anvendelige omfang. Desuden vil jeg arbejde med legato og flow.
Der vil helt sikkert også dukke flere ting op. Det afhænger af alles dagsform og af repertoiret."

Om Niels Bo Emgren:
Han er uddannet sanger, sangpædagog og korleder. Pt. dirigent for JAK, Århus og Oktetten, Virklund og fungerer desuden som organist i 3 mindre kirker. Han har tidligere haft mindre roller på bl. a. Den jyske Opera og har været ansat i DR Radiokammerkoret. Derudover en masse lied- opg kirkekoncerter i ind- og udland.


 

 

 

Debat

(tekst følger senere)

 

 

 

Dan-Olof Stenlund & Malmö Kammarkör


Malmö Kammarkör har netop i sommer været på turné i blandt andet Finland, Rusland og Estland og sammenlagt har de sunget 12 koncerter på denne turné. Lørdagens koncert på Korlederseminaret vil byde på et verdsligt program med blandt andet værker af: Seiber, Palmgren, Wikander og Alfvén.

 

png

Vi lover et top tunet kor, der er i koncertform. Selve koret sang sin første koncert i 1975 og har siden sunget over 700 koncerter. Koncerter hvor det altid tilstræbes at levere musik på internationalt eliteniveau.

 

Korets grundlægger og dirigent Dan-Olof Stenlund var i mange år professor i kordirektion ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har således undervist mange af de korledere, der arbejder rundt om i Danmark og i udlandet.

 

 

 

Dan-Olof Stenlund vil før koncerten holde et foredrag med udgangspunkt i hans musikalske tanker.

 

 

 
   
   
   

 Korlederseminar 2013 støttes af:


 

 

 
   

Arrangører:

jpg

 
   
   
   
   

 

Kategori: 2013

Log ind



Annoncer:

Online lige nu

Vi har 50 gæster og ingen medlemmer online

DKL er medlem af:
DKL i repræsentantskabet for: