16 Dec, 2017
Text Size

Tillsammans! Inte privat!

Om korlederseminaret i Odense, 27. – 29. september

Aften i Odense, mørkt og regnfuldt. Jeg står ved Vor Frue Kirke og skal til koncert, begyndelsen på årets Korlederseminar. Indenfor er der lyst, og Det Fynske Kammerkor og Alice Granum er ved at øve på det sidste. En velklang, som lyder fuldstændig indlysende, stiger imod hvælvingerne. Men vi, som selv står foran vore kor rundt om i landet, ved hvor meget talent, kunnen og simpel øvetid det har krævet.  

Vi står derude hver uge, på hver vores kommuneskole, og vifter med armene. Vi banker på et (ofte) sønderhamret klaver og kommer med opmuntrende tilråb til den flok dejlige og mestendels velklingende mennesker, som er kommet trætte fra arbejdsliv og børneputning, for at sammen med os, ved vor mellemkomst, opleve den jubel, det kick, den livgivende strøm, musik kan give os.

Det er et herligt job, men også ensomt. Det slider lidt at stå der, uge efter uge, fægte med armene og tro på mirakler. Det er derfor det er så livgivende at komme til Korlederseminar. Det er der, vi kan mødes, vi som ellers aldrig mødes, fordi vi står på hver vores skole om onsdagen. Det er så godt at udveksle erfaringer, at se og høre hvordan andre gør det, både for at lære nyt og for at bekræftes i at det, vi selv gør, faktisk er godt nok.

Årets seminar havde temaet ”Sang og musik i folkeskolen”. Et meget vigtigt emne, det er der, det hele begynder. Hvordan får man børn til at opdage musikken, nu der er så lidt af den i folkeskolen? Hvordan får man dem til at opdage, at stemmen ikke kun er til for at råbe med? Hvordan opdager de den klassiske musik? Uffe Most fortalte om hvordan Odense Musikskole stiller musikundervisere til rådighed i indskolingen, og Karen Schriver Zarganis fortalte om Max Musik, et forbilledligt samarbejde mellem musikskole, symfoniorkester og udvalgte folkeskoler i Odense.  Ole Faurschou fortalte om skabelsen af musikklasser i Holstebro, Finn Pedersen om opsøgende arbejde i f. m. Syngedrengene i Assens.  Metoderne og den kommunale bevågenhed var lidt forskellig, men erfaringen var, at det virkelig rykker. En anden fælles erfaring var, at det er sangen, der er nøglen. Hvis man først kan få børnene til at synge, så er døren åbnet til instrumentspil, korsang, orkester.

Om eftermiddagen fik vi besøg af Bosse Johansson, skaber og nu fhv. leder af Adolf Fredriks Flickkör, formentlig et af verdens bedste pigekor. Bosse fortalte først meget fint om Adolf Fredriks Musikklasser, forbilledet for Sct. Annæ Skole, og Flickkören.  Hvordan man, uden at gribe for meget ind, men ved tryghed og eksemplets kraft, får børn til at lytte og synge rent. Herefter skulle Bosse instruere piger fra Ringe, Næsby og Dalum kirkes kor. Han havde både tyrenakkens kraft og de blå øjnes blide uskyld at trække på, og indgød pigerne en øjeblikkelig tillid. Han viste os, både enkelt og dybt, hvordan korklangen kan vokse på ingen tid. Samklang var her ikke teknik, men at turde synge med hinanden og til hinanden. At acceptere hinanden, og stole på hinanden. ”Tillsammans! Inte privat!”, som Bosse sagde. Det var så velgørende at få dette pointeret, da jeg tror at er en meget vigtig erkendelse i forhold til amatørkor, hvor der ikke er den store teknik til stede. I sådan en flok mennesker åbner sangen både for lyst og sårbarhed, og talent og øvelse vil være ret ulige fordelt.  Det er vigtigt at man kan indgyde sådan en flok mennesker tillid og mod, åbne for gensidig accept, for så vil musikken klinge tifold friere og smukkere.
Næste morgen skulle vi synge noget nyere kompositionsmusik. Det kunne jo godt lyde lidt tungt og svært, men blev til en meget inspirerende formiddag. Korlederforeningen havde modtaget et stort antal værker til denne værkgennemgang, og udvalgt fire ud fra nogle få kriterier; det skulle være nemt, og ikke alt for langt. Andre gode værker, som ikke gik ind under dette, lå til gennemsyn.  Vi sang Hosianna af Svend Hvidtfeldt Nielsen, When I am dead, my dearest af Per Drud Nielsen, Lux Æternam af Jørgen Messerschmidt og Under solen af Eva Rotenberg.  De var meget forskellige; nogle var meget melodiske og klingede af ældre tider, andre havde et mere moderne tonesprog. Der var både jubel og meditative kvaliteter. Det, de havde til fælles, var at de var lette at synge og helt umiddelbart appellerende. Vi fik lyst til at gå i gang med dem! Alle komponister var til stede, og det var spændende og givende for begge parter at udveksle om hvordan værkerne fungerede.

Det var lige før, jeg ikke kom af sted til seminaret, det trak at have lidt fred og ro der hjemme. Og al den forberedelse, der ligesom formerer sig ved deling på ens skrivebord. Men hvor er jeg glad for at jeg gjorde det! Det var et kick, der kan bære mig igennem efteråret. Det luner at vide, at alle I andre, som står der og vifter med armene på kommuneskolen om onsdagen, også er der et sted. Vi har godt af at være ”Tillsammans! Inte privat!”. Vi bygger i fællesskab på noget, der er vigtigt.

Catarina Bosæus
Dirigent for Odder Voices og Boreas Korteater
 

Andre stemmer:

Hennie Martinsen, musikskolelærer med et ben i folkeskolen og temmelig erfaren (35 år i Hillerød musikskole!!):

Det er fabelagtigt stadig at kunne blive så opfyldt af inspiration og nytænkning, som jeg bliver på seminarerne. Hver gang går jeg tilbage med nye ideer, dels til korarbejdet og repertoiret både på det rent musikalske plan, dels på visionsplanet, og ikke mindst på det sociale plan, forstået på den måde, at der altid er nye vinkler at få koret til at fungere godt på, hvilket i høj grad smitter af på musikken.

At høre andre kor, både voksne og børnekor, er en meget stor inspiration: Jeg har en mulighed for at se, hvordan andre kor fungerer, og kan sammenligne mine egne kor med dem, der optræder og finde ud af, at det arbejde, jeg jo er temmelig alene om at vurdere rent fagligt i hverdagen, faktisk kan måle sig med de kor, jeg møder, og det er jo rigtig herligt!

Emnet omkring folkeskolearbejdet gav en bunke ideer til det arbejde, der venter forude for mange musikskoler, da vi stort set alle er lidt i krise omkring rekruttering og fødekæder, så der var absolut noget, der kunne bruges!

Og så var der det personlige plan, hvor jeg bare bliver så glad, når jeg møder en mand som Bosse, der stadig kan lide sit håndværk og kan udføre det og fortælle så begejstret om det efter så mange år!
For slet ikke at tale om alle I skønne mennesker, som jeg får lov at lære at kende og snakke med om både fag, men også om så meget andet.
 
Tak for endnu et godt seminar, denne gang i Odense ’12. Vi ses forhåbentlig til næste år, med deltagelse af endnu flere korledere!
 
 
Anne Buch Sørensen, leder af Næsby kirkes pigekor
Da mit Ungdomskor skulle medvirke som del af et demonstrationskor for Bosse Johansson ved Foreningen Danske Korlederes årsseminar i Odense, tænkte jeg, at nu var det vist på tide at blive meldt ind! Så jeg meldte mig ind i foreningen og deltog i seminaret, som var en på alle måder vældig positiv oplevelse. Jeg har altid haft fornemmelsen af, at foreningen var for de højt profilerede kordirigenter med hel- eller halvprofessionelle kor, og det er den også. Men jeg fandt ud af, at den også er for alle os andre, og at der er god inspiration at hente for korledere på alle niveauer. Bl.a. var det rigtig spændende at møde forskellige korkomponister og være med til at prøvesynge deres satser. Det var første gang, jeg var med. Men det bliver bestemt ikke sidste!
 

 

Kategori: 2012

Log ind



Annoncer:

Online lige nu

Vi har 60 gæster og ingen medlemmer online

DKL er medlem af:
DKL i repræsentantskabet for: