16 Dec, 2017
Text Size

Korlederseminar 2011

 
Korlederseminar 2011
Aalborg 27. - 29. oktober

 

Aalborg Kulturskole

Nordkraft, niveau 7
Teglgårds Plads 1
9000 Aalborg

 png

Årets tema:   

Korsang for ligestemmer

png

 
Velkommen til Korlederseminar 2011.  

Læs: Program

Foreningen Danske Korledere indbyder alle til Korlederseminar 2011 med fokus på "Korsang for ligestemmer".

 

Denne side indeholder:

Mød det lettiske pigekor Cantus , det danske mandskor Vox Aros og hør deres koncerter. Mød også Klarup Pigekor som vil medvirke ved workshop med Sanna Valvanne . Jim Daus og Thue Thesbjerg der vil fortælle om henholdsvis den rytmiske korledelsesuddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium, og ungdomskorarbejde i Danmark. Derudover vil der være repertoiregennemgang ved Uffe Most og rundbordsdiskussion om Danske Korlederes virke og aktivitetsniveau. Der planlægges yderligere koncerter samt socialt samvær.

 

Tilmelding:

Deltagergebyr:

Medlem af Danske Korledere: 300,-kr (studerende 150,-kr)

Ikke medlemmer 800,-kr.

Inkl. i prisen er seminaret, koncerter samt middagen lørdag aften (drikkelse for egen regning).

Du tilmelder dig ved at skrive mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sidste tilmeldingsfrist:  23. oktober 2011

 

 

 

Indhold:

 

Sanna Valvanne

pngWorkshop og foredrag ved Sanna Valvanne

Sanna Valvanne har en helt unik og nyskabende tilgang til arbejdet med børn- og ungdomskor. Hun er oprindelig fra Finland, nu bosat i New York, men virker over hele verden med sin kormetodik og korpædagogik, der inddrager hele mennesket i en kombination af drama, bevægelse og vokalt udtryk.

Hun er en helt enestående instruktør, der rejser over hele verden, på de betydeligste internationale festivaller, som f.eks. Festival 500 i Canada, samt utallige Europa Cantat (European Federation og Young Choirs) festivaller.

Hun har tidligere været i Danmark, f.eks. i forbindelse med korsymposiet i København i 2008, hvor hun var kunstnerisk leder af en såkaldt ’Songbridge’ i Holstebro og København. Hun var også leder af en workshop under Europa Cantat stævnet i sommers på OrkesterEfterskolen i Holstebro.

Enhver der arbejder med børne- og ungdomskor kan hente inspiration i hendes umiddelbare og spontane tilgang til kroppen og stemmen og det udtryk der skabes gennem arbejdet med både krop og sjæl.  

 

 

Cantus

pngDet lettiske pigekor "Cantus" blev grundlagt i 1968 og er i dag stadig ledet af deres grundlægger, Maruta Rozīte, leder af musikskolen i den lettiske by Kuldīga. Elever der er mellem 8 og 18 år modtager undervisning i musik med hovedsagligt sang og vokal træning i fokus.

Ensemblet på ca. 40 piger har et rigt og historisk bredt repertoire, der udover klassisk musik også indeholder en stor mængde lettiske folkesange.

"Cantus" er kendt for deres høje musikalske niveau og smukke arbejde med klang. Derudover bidrager deres folkedragter samt koreografi til oplevelser der begejstrer publikum.

"Cantus" er et led i den lettiske fødekæde af flere generationer af habile sangere der optræder i diverse kammerkor og vokalensembler over hele verden. Selv forbliver "Cantus" et skolekor, men bliver betragtet som et musikalsk visitkort ude omkring i verden.

 

 

Cecilia Martin-Löf

Fortæller om sine visioner for sit arbejde med Radioens Pigekor.jpg

Svenske Cecilia Martin-Löf er uddannet fra Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, hvor hun fik eksamen i korledelse i 2006. Siden 2007 har hun været chef for korvirksomheden ved Lunds Universitet, ligesom hun har undervist i korledelse på Malmö Musikhögskola.

Derudover har Cecilia Martin-Löf arbejdet som kormester ved Gävle Symfoniorkester, stået i spidsen for flere kor i Stockholm-området samt været repetitør hos blandt andet Det svenske Radiokor, Göteborg Symfoniorkesters Kor og Eric Ericsons Kammerkor. Hun har også deltaget i mange masterclasses, bland andet med  med Berlins Radiosymfoniorkesters kor og deres chefidirigent Simon Halsey.

 

 

Jim Daus & Thue Thesbjerg

pngJim Daus Hjernøe er professor i rytmisk korledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg og Århus.

Han er grundlægger og dirigent for det professionelle vokalensemble "The New Voxnorth", som har specialiseret sig i folk/world og improvisation. 

png

Han har undervist på mange festivaler og workshops for kor og korledere i bl.a. Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig og på Færøerne.

Jim Daus Hjernøe står i spidsen for de mange rytmiske uddannelsestilbud for rytmiske korledere på Det Jyske Musikkonservatorium, som omfatter studerende fra mange forskellige lande.

Thue er en erfaren stævneinstruktør og underviser i musik og idræt på Aarhus Katedralskole, er konsulent i SYNG og aktiv i arbejdsgruppen for Aarhus Vocal Festival. Han har gennem tiden dirigeret bl.a. Groovy Voices, og har selv sunget i Vocal Line. Sagt om Thue:
”Groovy korinstruktør med POWER. Rutineret, men nytænkende – seriøs, men afslappet.”

 

 

Vox Aros & Uffe Most

pngVox Aros er et professionelt arbejdende mandskor, hvor sangere fra hele landet og herrerne fra en lang række af Danmarks fremmeste blandede kor har mulighed for på højt niveau at deltage i adskillige årlige projektaktiviteter. Bredden og den geografiske spredning af korets medlemmer nødvendiggør en projektstruktur, der dog kontinuerligt og uden ophør har fundet sted siden 2003.

Uffe Most (f. 1958) er uddannet som pianist og dirigent ved konservatorierne i Århus og Hannover og er i dag ansat som leder af Odense Musikskole.

Uffe Most har i i årene 1987-2007 været fast dirigent for Akademisk Kor Århus. Uffe afsluttede i 2007 sit virke i Akademisk Kor Århus med en 20-års jubilæumskoncert.

png

Uffe Most er også aktiv som komponist og arrangør, og såvel Aarhus Studenter-Sangere som Akademisk Kor Århus har uropført flere af hans værker.

 Fra 2005-2006 har Uffe Most opholdt sig i Kina som gæsteprofessor ved Shanghai Conservatory of Music og Shaoxing University Music Department. Undervisningen omfatter posten som dirigent for Shanghai Conservatory of Music Girls Choir og Shaoxing University Choir samt varetagelse af undervisning i kor- og ensembleledelse, musikhistorie- og musikanalyse og masterclasses i fortolkning af vestlig musik.

 

 

Klarup Pigekor

pngPigekoret består af omkring 30 piger i alderen 14-25 år fra Aalborg og omegn. Korets ideal og kendetegn er den rene nordiske korklang formidlet via et alsidigt repertoire. Siden korets oprettelse i 1980 har især den danske sangskat samt den klassiske kirkemusik været korets varemærke. Dette betyder dog ikke, at Klarup Pigekor afholder sig fra at udforske andre genrer. Tværtimod er korets repertoire en bred vifte af forskellige musikalske stilarter fra den klassiske kompositionsmusik over folkemusik til pop og andre populære genrer. I arbejdet med andre satser end de klassiske efterstræber koret altid højest mulig autencitet i det musikalske udtryk.

Klarup Pigekor ledes af Christina Kjærulff, der er cand.mag. i musik fra Aalborg Universitet, hvor hun har studeret korledelse ved Mogens Dahl og Søren Birch. Inden Christina overtog dirigentposten for Klarup Pigekor, var hun dirigent for MidtVest Pigekors Juniorkor og Forskole, samt det århusianske kammerkor Cantilena. Christina har selv sunget en årrække i Musikstuderendes Kammerkor, Aau og kammerkoret Coro Misto samt Svenstrup Pigekor, som hun i dag også er dirigent for.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 "Korlederseminar 2011" modtager støtte af:

 

jpg

 

 

 
   

 Arrangører:

jpg

 
 
 
 
 
   
   
Kategori: 2011

Log ind



Annoncer:

Online lige nu

Vi har 68 gæster og ingen medlemmer online

DKL er medlem af:
DKL i repræsentantskabet for: