21 Aug, 2017
Text Size

Kan du lide champignon? - refleksioner efter korlederseminar 2009

 

Kan du lide champignon?
- refleksioner efter Foreningen Danske Korlederes Korlederseminar 2009.

png

Af Anne Jonstrup

Korledelse er meget mere og andet end flotte slagskemaer. Selvfølgelig spiller selve direktionen en væsentlig rolle i vores arbejde, men den kan og bør ikke stå alene. Det skal være sjovt og inspirerende at arbejde med musik, men i vores daglige virke som korleder, hvor man somme tider kan føle sig lidt alene i verden, risikerer man nemt at finde ind i en ensformig rutine, som hverken inspirerer koret, publikum eller dirigenten selv. Korprøven starter med den vante opvarmning, derefter gennemgås nogle værker fra A til B via samme, velkendte indstuderingsteknik ved klaveret, inden vi stiller os op foran koret og siger de samme ting ti gange, fordi koret ikke lyder sådan, som vi forestiller os. Og hvad gør man så…?

Det er bestemt ikke usædvanligt at føle sig magtesløs i sådan en situation. Hvorfor gør korsangerne ikke bare det, jeg siger, og hvorfor reagerer de ikke på det, jeg står og viser så tydeligt? Der findes mange svar på sådanne spørgsmål, men løsningsmodellen må helt klart udspringe fra korlederen. Hvis korprøverne er for forudsigelige, og hvis korlederen ikke lægger en del af det musikalske ansvar ud til den enkelte korsanger, er det klart, at sangernes nærvær og koncentration ikke er på sit højeste.

Men hvordan giver vi så sangerne en følelse af, at de hver især spiller en uundværlig rolle i det fællesskab, de indgår i, og at de ikke bare er en tilfældig brik i et spil? Og hvordan kombineres sangernes individuelle fokus og nærvær med de øvrige deltagere i gruppen, så det samlede udtryk bliver både homogent og rørende? Det er nogle af de spørgsmål, som Lone Larsen tog fat på under årets Korlederseminar. Lone Larsen er AM-uddannet i Danmark, men bor og arbejder nu i Stockholm, hvor hun har videreuddannet sig som kordirigent. I 2008 blev hun udnævnt til Årets Korleder i Sverige, hvilket udtrykker stor anerkendelse i forhold til resultaterne af hendes kormetodik. På korlederseminariet fortalte Lone, at hendes nytænkning inden for korarbejdet netop skete på foranledning af, at hun blev træt af sig selv i sin rutineprægede metodik. Denne følelse animerede hende til at fokusere på fænomenet ”at røre andre”, hvilket inkluderer hver enkelt korsanger, korlederen og ikke mindst publikum! Denne holdningsændring starter dog hos korlederen, for som Lone sagde: ”Man kan ikke røre andre uden selv at være rørt”.

Gruppedynamik er et vigtigt nøgleord, når sangerne internt i et kor skal forsøge at ”røre hinanden” via musikken. Under korlederseminariet deltog vi i nogle gruppeøvelser, hvor fokus ikke var på os selv. Vores vigtigste mission var derimod: ”Make your partner look good!” Vi øvede os i at give og modtage noget via forskellige lege, og hvis vi lavede en ’fejl’, var det ikke vores egen skyld. Det var derimod den person, vi modtog noget fra, der ikke havde gjort sit job godt nok. Sådanne øvelser kan kun gennemføres, hvis alle deltagere hele tiden har fuldt nærvær i forhold til det, der sker i gruppen, og det er netop dette fælles nærvær, Lone fokuserer på. Denne dynamik blev senere ført over på korsangen. Hermed øgedes den enkelte sangers bevidste fokus på at få alle sine medsangere til at lyde bedre, hvilket resulterede i en mere samlet klang, og det fælles nærvær løftede tydeligvis det musikalske udtryk.

Lone involverede os i adskillige eksempler på, hvordan leg kan bidrage til en forbedring af det samlede musikalske udtryk. Lege kan for eksempel tilføre overraskende elementer midt i en korprøve, der ellers er lidt for rutinepræget, men man skal selvfølgelig altid have et musikalsk mål for øje i forhold til de lege, man vælger at bruge. De overraskende elementer, som medvirker til at øge det fælles fokus og nærvær, er derfor også guld værd i den situation, hvor man som korleder ikke rigtigt kan få tingene til at hænge sammen, dvs. ”at røre hinanden”. Personligt blev jeg dybt rørt af at deltage i denne workshop, hvor jeg pludselig blev bevidst om, hvorfor jeg selv havde mistet korleder-gnisten den seneste tid. Jeg var ikke længere selv ”rørt”, men det kan jeg forhåbentlig blive igen efter dette seminar.

Min personlige inspiration var også stor, da de to pionerer inden for arbejdet med børnekor, Pia Boysen og Margrete Enevold, indtog scenen. Også her blev vi alle inddraget i forskellige øvelser, hvor fokus kom væk fra os selv. Hvis vi bruger vores koncentration på at stå og synge ”rigtigt”, hæmmer man nemt kroppens naturlige reflekser og stemmens frihed. Vi sang bl.a. som en savlende heks, en skovhugger, en balletdanser og en tovtrækker. Sådanne associationer og bevægelser, som også findes i fagte- og sanglege, giver kroppen mulighed for at arbejde frit uden at blive kontrolleret af det, der sker oppe i hovedet, fordi fokus er på noget andet. På den måde lærer kroppen musikken at kende, og med musikken inde under huden oplever man endnu et aspekt af Lones tanker om at være ”rørt af musikken”.

En anden af Lones grundidéer – det store, positive fokus på andre i fællesskabet – blev også set i et andet lys på seminaret. Vi fik besøg af Karsten Werge, der er forstander på Sportstar College Ikast-Brande. Han har stor erfaring med organisering af frivillige inden for sportens verden, og det kan vi korledere lære meget af. Som korleder kan man som nævnt nemt komme til at føle sig meget alene i verden, men ved frivillig hjælp fra kormedlemmerne og/eller deres forældre kan mange praktiske opgaver med fordel uddelegeres. Hvis en opgave gøres overskuelig og konkret, og den frivilliges hjælp tydeligt værdsættes, kan korlederens arbejdsbyrde også her mindskes i takt med, at det fælles ansvar øges. Det er dog altid korlederens rolle at koordinere denne uddelegering, og i den forbindelse kan man møde nogen, der brokker sig. Karsten putter denne type mennesker i en kasse, der hedder: ”Jeg kan ikke lide champignon!” Hermed skildres den type mennesker, der efter et lækkert måltid sætter fokus på den ene ting, de ikke kunne lide, i stedet for at glæde sig over alt det gode. Den slags mennesker findes også inden for korets verden, og denne grundholdning er et godt eksempel på, hvad der kommer til udtryk, når man kun har tanke på sig selv og sine egne behov.

At et positivt og konstruktivt fællesskab med fælles ansvar ikke kan bygges på selvcentrering i hver vores boble, må siges at være det overordnede tema for årets Korlederseminar.  Vi må ud af den indadvendte rille, og om vi så kalder det at ”røre andre” eller at se udenom champignon, er ikke så vigtigt. Det væsentlige er derimod det resultat, som både kan ses, høres og føles, når man giver til og modtager fra andre med et fælles, positivt fokus.

Kan DU lide champignon?
 
Kategori: 2009

Log ind



Annoncer:

Online lige nu

Vi har 55 gæster og ingen medlemmer online

DKL er medlem af:
DKL i repræsentantskabet for: