fbpx
20 Aug, 2019
Text Size

Foreningen Danske Korledere er et forum for dig der arbejder med kor. Her er plads til diskussion og debat om korlederes arbejdsvilkår, faglig udvikling og uddannelse. Det er også et kollegialt netværk, hvor du kan møde kolleger fra hele landet, dele viden, udveksle erfaringer, repertoire o.a. Foreningen arrangerer bl.a. et årligt korlederseminar til inspiration i dit daglige arbejde som korleder uanset hvilken type kor du har.

Bliv medlem

 

 

 

Korlederseminar 2019
4. - 6. okt. Aarhus Efterskole

Aarhus Efterskole
Brunbakkevej 21
8270 Højbjerg

Fredag d. 4. okt. kl 15.00 (Indtjek fra kl.14.00) -
Søndag d. 6. okt. kl. 16.00

Velkommen til Korlederseminar 2019.
Danske Korledere (DKL) inviterer foreningens medlemmer og andre interesserede til nogle spændende dage på Aarhus Efterskole.
 
Gå til:
Tidsplan - kommer senere
 
-----
 
Deltagergebyr - ekskl. logi.
Gebyret er 1.600 DKK
 
Rabatter
Hvis du er medlem af Danske Korledere eller en af de andre nordiske korlederforeninger opnår du rabat, hvis du tilmelder dig tidligt.
Ved tilmelding senest den 10. sep. får du 800 DKK i rabat og betaler blot 800 DKK
 
Studerende 
Er du studerende og medlem af Danske Korledere kan du få en klækkelig rabat, hvis du tilmelder dig senest den 10. sep. Sæt kryds ved studerende på tilmeldingsblanketten, og deltagergebyret er på 400 DKK. (Efter den. 10. sep. er prisen 1.600 DKK)
I deltagergebyret indgår alle koncerter, seminarier, workshops, samt følgende måltider:
Fredag: Aftensmad
Lørdag: Morgen, Frokost og Aftensmad
Søndag: Morgenmad, Frokost
samt kaffe/te, frugt og kage, for- og eftermiddage.
 
Logi
Meget tæt på Aarhus Efterskole ligger Handelsfagskolen Skåde, hvor vi har mulighed for at booke værelser til overnatning.
Disse værelser inkluderer dyne, pude, sengetøj og håndklæde.
Priser:
Enkeltværelse:425 DKK en overnatning, 800 DKK to overnatninger
Delt dobbeltværelse: 250 DKK en overnatning, 500 DKK to overnatninger
Begrænset adgangstider til Handelsfagskolen - mere information følger senere.
 
Studerende logi
Der bliver måske en begrænset mulighed for at leje elevværelser på efterskolen på tomandsværelser. Antal værelser der er til rådighed er endnu usikkert. I skal selv medbringe dyner, puder, sengetøj og håndklæder.
Priser:
2 nætter på dobbeltværelse: 100 DKK
 

 Tilmelding sker via denne --> onlineblanket

Tilmeldingen er bindende.
Ved afmelding senest 14 dage før seminaret, opkræves et gebyr på 400 DKK 
Sker afmelding mindre end 14 dage før seminaret, opkræves 75 % af af den samlede pris, dog således at sker afmelding senere end 7 dage før seminaret, betales der fuld pris.
Afmelding ved sygdom skal følges af lægeerklæring.
 
English
The Danish Choral Directors Association invite all Nordic choral directors to the Danish Choral Conductor Seminar at Aarhus Efterskole. The main language will be Danish.
Please register via the link above.

 

 

 Kor skaber fællesskaber

 Rekruttering - Motivation - Fastholdelse
 

Der er ikke meget passion over en passionsfrugt, hvis den ikke er sprængfyldt af kerner. 

På samme måde er det samfund, vi lever i, kun godt, hvis det er bygget op af stærke fællesskaber. 
Vi ved at vores felt - sang og kor - er uovertruffent til at skabe fællesskaber. Men hvordan gør vi det egentlig? Hvordan får vi folk igang med at synge i kor, og hvordan fastholder vi dem? 
 
Børne- og ungdomskor
Vi begynder fra begyndelsen, med børne- og ungdomskor. I vil møde bl.a. Malene Bichel, som sætter rammen om seminaret. Jonas Rasmussen laver workshop og koncert med Aarhus U. Tine og Christian Fris-Ronsfeld ligeledes med SyngSelected. Og  Birgitte Næslund Madsen laver dobbeltkoncert med EVE og Landskoret. Fællessangen er blomstret op i de senere år: vi får besøg af repræsentanter for ALSANG 2020. 
 
Kor og lederskab
Det er os, der skal få det til at ske. Hvordan er vi - eller ønsker vi at være - som ledere? Hvordan håndterer vi krydspresset mellem kor, bestyrelse og egne drømme og forventninger? Og hvordan passer vi på os selv? Lise Christensen Bjerno, som er fhv. kordirigent for Tritonus, ledelseskonsulent og coach, vil lave oplæg og workshop med os om dette. 
 
Passionens frugt
Sidst, men ikke mindst, er dette stedet og tidspunktet, hvor du kan besøge den lille passionsfrugtkerne, som hedder dine korlederkollegaer, som du altfor sjældent ser. Her får du vendt den komplekse, vidunderlige og hårde opgave, vi udfører uge efter uge, år efter år. Passionen, som bærer frugt. Her får du - og den - næring  til det kommende år. 
 
Forbehold for ændringer
 
Mød de medvirkende - klik på billederne
Aarhus U  - dir. Jonas Rasmussen    Malene Bichel  malene bichel
EVE - dir. Birgitte Næslund Madsen Lise Christensen Bjerno  lisecbjerno

 

Landskoret - dir. Birgitte Næslund Madsen
Jonas Rasmussen  jonas rasmussen

 

 

 

 

 

 

SyngSelected - dir. Tine og Christian Fris-Ronsfeld syngselected
 
   


Korlederseminar 2019 støttes af:

Arrangør:

jpg

Log ind



Annoncer:

Nye medlemmer:

  • Peer Munkgaard
  • Christina Bernstein
  • Christoffer Pickering Jacobsen
  • Eja Scharling
  • Jens Bøgestrand
DKL er medlem af:
DKL i repræsentantskabet for: